15 dec. 2024

Lægerne Kofod og Raahede

Fra d. 1. januar 2025 indleder Kristoffer Kofod Raahede og Astrid Raahede Brovn et kliniksamarbejde. Du beholder din nuværende læge, du skifter ikke sygesikringsbevis og du vil stadig kun få tid hos din egen læge, når du booker en lægetid i klinikken. 

Når vi hver især er fraværende som følge af ferie, kurser eller andre aktiviteter, vil du i tilfælde af akut sygdom få mulighed for at blive set af den tilbageværende læge. På den måde håber vi tilsammen, at kunne yde en bedre og mere fleksibel service.

Derudover vil klinikken fremover have to fælles sygeplejersker; Kristina som hidtil har været hos Astrid, og Trine, som hidtil har været hos Kristoffer. Fra d. 1. januar arbejder Kristina og Trine hos os begge to, og det betyder, at du som patient vil kunne møde dem begge ved dine besøg i klinikken.

D. 15. januar byder vi desuden velkommen til vores nye fælles sekretær, Charlotte, som har mange års erfaring fra almen praksis. Vi kan på forhånd garantere, at hun er både sød og dygtig, så vi håber, at I vil tage godt imod hende.

Klinikken vil fremover have fælles telefon, hjemmeside og sekretariat.

Med venlig hilsen

Kristoffer Kofod Vinding og Astrid Raahede Brovn